En ulykke kommer sjaeldent alene....

Det hele startede, da en far og datter glemte sin æske med cupcakes, efter gårdagens børneworkshop på Cupcakefabrikken. Ikke at det var nogen større ulykke, for de fik fat i mig, og vi aftalte et afhentningstidspunkt. Men det var der det startede. På vej hjem fra et besøg i Ebeltoft igår aftes, gik bilen så i stykker. Heldigvis tæt på mine svigerforældre, så vi kunne få hjælp og låne en bil hjem. For vores bil måtte vi skubbe ind til siden, og efterlade til mekanikeren. På vej hjem er vi så centimeter fra at torpederes af en anden bil. Heldigvis skete der ikke noget, men det var ubehageligt tæt på. Vel hjemme, begynder Otto så at hoste voldsomt. Som en søløve. Det har vi prøvet før, så vi vidste godt det var falsk strubehoste. Så jeg stod ved vinduet med Otto i evigheder, og endte med at skiftevis sidde og ligge med ham i sofaen hele natten. Han var skidt, men ikke så skidt at vi skulle til vagtlæge. Ihvertfald ikke hvis vi skulle tro på, hvad den idiot af en vagtlæge sagde til os, første gang Otto var ramt. Til middag var han stadig meget besværet, så vi tog alligevel op til vagtlægen, bare lige for at være på den sikre side, inden det igen blev aften og nat. Og så var det så, at vi blev sendt direkte til akutmodtagelsen på Skejby sygehus, så han kunne få 2 x adrenalinmaske. Nu er vi hjemme igen, med en åben indlæggelse det næste døgn. Suk!